top of page
Tandlægerne Ibh&Holmberg i Nexø

Behandlinger

Du er unik, og det er dine tænder også. Derfor laver vi altid tilbud ud fra det enkelte tandsæt. Men herunder kan du læse om de mest  almindelige behandlinger. Vi står altid klar til at lave et tilbud, ud fra dine behov og ønsker.

Invisalign

Tandretning er ikke kun for børn med skæve tænder eller problemer med bidet – det er også en populær løsning for voksne, der ønsker at forbedre deres smil af kosmetiske årsager.

Drømmer du om et mere harmonisk smil uden at skulle bære en synlig bøjle?

Kontakt os om, hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå dit drømmesmil.

Læs mere her

Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem tandbenet, og helt ind til tandnerven. Nerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Når bakterier trænger for langt ind, giver det til sidst betændelse i tandens nerve.

I nogle tilfælde kan smerter fra følsomme tandhalse, eller revnede tænder kun fjernes ved en rodbehandling.

 

Læs mere her .

Hvis en visdomstand er fuldt frembrudt, kan den trækkes ud på samme måde som andre tænder. Er tanden kun delvist, eller slet ikke frembrudt, er det nødvendigt at foretage en visdomstandsoperation, en såkaldt amotio, for at få den ud.

​​Læs mere her.

Parodontose

Vi udfører smertefri parodontosebehandling af både begyndende parodontose, såvel som den mere fremskredne slags. 

Har du fået konstateret sygdommen, er det vigtigt først og fremmest at få standset udviklingen hurtigst muligt, så du ikke får yderligere knogletab. Vi bestræber os på at stoppe parodontosen, så patienten kan beholde sin egne tænder, i så lang tid som muligt.

 

Læs mere her.

Faste proteser

En tandprotese er en erstatning for manglende tænder i munden. Når der tales om tandproteser, så er det et sæt af tænder, fremstillet til at ligne almindelige tænder, og de kan tages ind og ud af munden.

Der findes to typer af aftagelige tandproteser: delproteser og helproteser. Der veksles mellem de to typer, ved at delproteser erstatter nogle af tænderne i munden, og helprotesen erstatter alle tænder i munden. Denne type er også bedre kendt som et gebis.

Implantater

Implantater til tænderne kan være en god løsning, fordi de erstatter de manglende tænder, uden nogen bivirkninger. Tandimplantatet består af en kunstig tandrod og tand, som fastsættes, hvor de manglende tænder sidder. Et tandimplantat er noget af det tætteste du kan komme på en naturlig tand – faktisk er de i dag lavet så naturlige, at du ikke kan se forskel på implantaterne og de naturlige tænder. 

Kroner & broer

Har du en svækket tand, der ikke kan repareres med en almindelig fyldning, kan du få den forstærket, ved at få påsat en tandkrone, som fuldstændig ligner din originale tand. Vi garanterer kvalitet, giver vejledning til vedligeholdelse af sunde tænder, samt en god atmosfære i vores klinik, så du føler at du er i trygge tænder.

Huller

Det gælder selvfølgelig om at opdage huller hurtigst muligt, så vi kan behandle dem, før de udvikler sig, og gør endnu mere skade på tanden. Netop derfor er det vigtigt at tage til tandlægen, hvis du har mistanke om begyndende caries. 

Symptomerne på huller i tænderne, kan for nogle være misvisende, da der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem graden af smerter i tanden, og størrelsen på caries-angrebet. 

Tandlægerne Ibh&Holmberg i Nexø_edited.jpg
“Nu smiler jeg igen.”

Solveig Glad, Gudhjem

Tandlægeskræk?

På vores klinik er vi meget opmærksomme på, at nogle patienter kan være meget bange for tandbehandlinger. Så bange, at de helt afstår fra at få lavet deres tænder, hvilket kan påvirke deres helbred generelt!
Derfor tilbyder vi vågen sedering, som en løsning til disse patienter. Vores mål er at skabe en beroligende og stressfri atmosfære, hvor patienten føler sig tryg, og i stand til at gennemgå behandlingen, uden unødig angst.

Vågen sedering er en metode inden for tandlægepraksis, hvor patienten får beroligende medicin for at reducere angst og ubehag, samtidig med at de forbliver vågne, og i stand til at samarbejde med tandlægen. Dette skaber en afslappet og behagelig oplevelse for patienten, samtidig med at tandlægen kan udføre nødvendige procedurer.

 

For at sikre den højeste standard inden for vågen sedering, har vi tilknyttet to dygtige  narkoselæger til vores klinik, Søren og Niels Jacob. De er begge overlæger og speciallæger i anæstesi, tilknyttet Rønne Sygehus.

 

Vågen sedering er en metode, der er langt mindre risikofyldt end fuldnarkose, men som stadig kan gøre en væsentlig forskel for vores bange patienter. Vi er glade og stolte af at kunne tilbyde denne service som en del af vores ønske, om at levere den bedst mulige tandlægeoplevelse.

 

Gør altid tandlægen, eller det øvrige personale opmærksom på, hvis du er bange, så kan vi tage en snak om, om vågen sedering er en god løsning for dig. Du vil også blive bedt om at udfylde et helbredsskema, som narkoselægen vil gennemgå nøje, som en del af planlægningen af din behandling.

bottom of page